Forside

Ydelser

Priser

Kontakt


Autokorrektur

Mere end røde streger

Velkommen til Autokorrektur, hvor du får mere end røde streger!

Mit navn er Anna, og jeg har leget med ordene stort set hele mit liv, nogle gange med en bog strakt frem foran mig for at afværge angreb fra naboens ko – velkommen til landlig idyl – andre gange i intens fordybelse med benene udstrakt og en kop kaffe i hånden, som findes der ikke andet i verden.

Siden 2011 har jeg brugt mine evner professionelt til korrekturlæsning, tekstforfatning og alt indimellem, og nu vil jeg gerne hjælpe dig med at vride kluden – og mine hjerneceller – så du får det bedste ud af dine tekster.

Sandt at sige er der ikke noget som en inspireret og flydende tekst til at fange en læser eller en fejlfri opgave til at give karakteren et nøk op.

I enhver tekst er der tre elementer, jeg lægger særlig vægt på, for at den kan opnå sit fulde potentiale.

1. Grundighed
– hvis en tekst skal fremstå professionel, skal den gennemarbejdes i detaljen.

2. Sammenhæng
– det er ikke nok, at alt er stavet korrekt, hvis teksten famler i både øst og vest.

3. Kreativitet
– sproget skal pudses og pyntes alt efter indhold og modtager.

Jeg kan skrive både højtflyvende og farverigt eller jordnært og sagligt, og jeg kan lave alt fra simpel korrekturlæsning til omfattende tekster – og jeg gør det hele til højst konkurrencedygtige priser.

© Anna Line Søgaard annaline@hotmail.com